Oktober 2015
Forudsætningen for den strategiske løgn er en urealistisk stor selvopfattelse. Man skal så at sige mene, at man selv er så meget bedre, klogere, smartere end resten af verden, at man kan lyve uden at andre opdager det – fordi andre er for dumme til at se det.
Det er blevet kaldt den største erhvervsskandale i efterkrigstidens Tyskland. VW-fabrikkerne er grebet i gement fusk. De har løjet med tallene – eller rettere sagt: De har programmeret bilerne til at lyve, når de bliver testet.
Teknisk set er det avanceret gjort, men i et psykologisk og ledelsesmæssigt perspektiv er det ikke teknikken, der er interessant, men derimod løgnen som fænomen. Løgnen er en så fast del af menneskelivet, at den endda er nævnt i de 10 bud: Du må ikke lyve!
Af erfaring ved vi dog, at mennesker gang på gang bryder buddet, og på det interpersonelle plan har vi mange metoder til at opdage løgnen. En enkelt søgning på Google giver råd og vink om alt fra kropssprog til sætningsindhold for at få værktøjer til at gribe andre i løgnen – eller for at mestre løgnens kunst, alt efter formål!
Men hvad stiller man op, når virksomheder lyver? Og hvorfor gør de det overhovedet?
Mennesker og virksomheder lyver
Virksomheder består af mennesker, og mennesker lyver. Eller rettere sagt: Vi skaber sandheden, så den får os til at fremstå i det bedste lys. Det er et menneskeligt træk, og balancen mellem den pudsede sandhed og den deciderede løgn kan være hårfin. Den hvide løgn kender vi alle, men den psykopatiske virkelighedsfordrejning hvor alt fra jobsituation til helbred kan gøres til genstand for opspind, vil de fleste tage afstand fra.
Tilsvarende er der forskellige gradueringer, når det drejer sig om virksomheders forhold til sandhed. For løgnen er noget, der er decideret usandt – men at afgøre, hvad der er løgn, kræver at man ved, hvad sandheden er:
- Anprisninger er et begreb, som anvendes i markedsføringsjuraen som udtryk for, at man godt må pudse sandheden lidt, så længe det bare er åbenlyst. VW må fx godt sige: – Vi laver verdens bedste biler.
- Forkerte oplysninger er løgn, der oftest er sket i god tro. Det kan være produktegenskaber, der siden viser sig at være forkerte. Det vil vi sjældent kalde løgn, men måske snarere hændeligt uheld i en verden, hvor man ikke kan vide alt.
- Usandheder er det samme som løgn, og bliver som regel korrigeret, når de opdages. Måske har en sælger været for langt fremme i skoene i fortællingen om virksomhedens fortræffeligheder. Måske er der blevet fortalt en forkert historie eller forkerte fakta.
- Strategisk løgn er løgn, der er initieret af ledelsen og som bruges aktivt i et strategisk perspektiv dvs. for at opnå virksomhedens mål – i VW’s tilfælde at fremstå miljøeffektiv.
Strategisk løgn kræver for stort ego
Sædvanligvis vil såvel mennesker som virksomheder have en indbygget moral, der gør, at løgnen ikke erstatter sandheden, men bliver en slags undtagelsestilstand, måske ofte endda blot et uheld.
Lystløgneren har så meget uorden i sit moralske kompas, at løgnen bliver et gyldigt alternativ til sandheden. Og psykopaten kan være så indrullet i sin egen opfattelse af virkelighed og sandhed, at han ikke engang selv kan skelne – løgnen bliver med andre ord en slags sandhed.
Det er imidlertid hverken dårlig moral eller psykopati, der er på spil hos den, der bruger løgnen strategisk. Forudsætningen for den strategiske løgn er i stedet en urealistisk stor selvopfattelse. Man skal så at sige mene, at man selv er så meget bedre, klogere, smartere end resten af verden, at man kan lyve uden at andre opdager det – fordi andre er for dumme til at se det.
Det kan ske hos mennesker, der har et overdrevet ego – eller hos virksomheder, der har det. VW-koncernen kan med andre ord være blevet så stor, magtfuld og selvglad, at man har antaget, at man kunne producere en sandhed, som ingen andre ville opdage var forkert. Måske viser det sig, at andre i branchen – eller hele branchen – har fusket på samme måde, men i så fald vil konklusionen være den samme: At branchen har for stort ego.
Gode relationer værner mod løgnen
Risikoen findes i alle organisationer, men de fleste undgår strategisk løgn, fordi det daglige spil i markedet gør, at selvopfattelsen hele tiden bliver kalibreret. Man ved med andre ord godt, at man måske nok er dygtig, men at andre også er det – og at man vil blive grebet i at fuske, hvis man gør det.
Det er når relationerne til andre bliver indskrænkede, at risikoen for strategisk løgn opstår. Når ledelsen lukker sig om sig selv og bekræfter sig selv i sandheden. Eller når organisationen bliver så stor, at den ser sig selv som uovervindelig.
Globaliseringen har skabt multinationale selskaber, som både i struktur og kompleksitet er vokset til en størrelse, hvor risikoen for strategisk løgn er til stede. Derfor er det vigtigt, at fx EU og andre myndigheder forsøger at sikre fortsat konkurrence – for konkurrence er ensbetydende med relationer mellem selskaber. Gode relationer skærper både virkeligheds- og selvopfattelsen og er den måske sikring imod strategisk løgn.