kronik-mening

Kronik: Ledelse med mening

[KRONIK bragt i NORDJYSKE Stiftstidende 10. oktober 2016]

Hent kronikken i PDF

Af Christian Borrisholt Steen, politisk konsulent, KRIFA
og Mads Lindholm, erhvervspsykolog, ph.d., WICE.

Igennem de senere år er der kommet et stigende fokus på, hvad der skaber mening i arbejdet.

Det er ikke uden grund, for mening er det, der betyder mest for lysten til at arbejde. Det viser KRIFA’s God Arbejdslyst Indeks, som er en årlig undersøgelse af arbejdslysten på de danske arbejdspladser.

Men mening handler om andet og mere end trivsel og velbefindende. International forskning peger på, at mening har en afgørende betydning for hvordan og hvor godt, vi arbejder. Jo mere mening arbejdet giver, des bedre udfører vi opgaverne. Et studie blandt sygeplejersker har fx vist, at jo mere mening, man oplever som sygeplejerske, jo bedre pleje yder man.

Der er således mange grunde til at interessere sig for mening. Derfor har KRIFA sammen med konsulenthuset WICE og TNS Gallup netop foretaget en af de hidtil største undersøgelser af mening på de danske arbejdspladser.

Meningens 4 dimensioner
Undersøgelsen peger på, at oplevelsen af mening i arbejdet består af 4 dimensioner:

  • Indre mening – at arbejdet bidrager til ens faglige og personlige udvikling
  • Større mening – at arbejdet bidrager til noget større end en selv
  • Kollegial mening – at arbejdet sker i fællesskab med andre
  • Organisatorisk mening – at beslutninger og forandringer på arbejdspladsen opleves meningsfulde

Den gode nyhed er, at de danske arbejdspladser generelt er gode til at skabe mening. Det er godt både for den enkelte medarbejders trivsel og arbejdslyst – og det er godt for arbejdspladsens evne til at udføre sine opgaver.

Det, der er særligt bemærkelsesværdigt i undersøgelsen er, at der, hvor de danske arbejdspladser generelt har det hårdest, er på evnen til at skabe mening i de beslutninger og forandringer, der sker.

Meningen fosser ud af det offentlige
Ser man eksempelvis på en offentlig ansat, så er oplevelsen af indre mening, større mening og kollegial mening et godt stykke over gennemsnittet. Man føler med andre ord som offentlig ansat i høj grad, at arbejdet bidrager til ens faglige og personlige udvikling, at man igennem sit arbejde bidrager til noget større og at det kollegiale fællesskab er meningsfyldt.

Derimod er oplevelsen af organisatorisk mening markant lavere hos offentlige ansatte end hos privatansatte. Det betyder, at meningen fosser ud af det offentlige, når det drejer sig om evnen til at skabe meningsfyldte beslutninger og forandringer. Det er et problem, ikke blot for den enkelte medarbejder og arbejdsplads, men for samfundet som helhed.

Vi ved som nævnt fra andre undersøgelser, at mening er afgørende for, hvor godt en opgave løses. Når meningen falder, så falder kvaliteten også. Vi kan med andre ord tilføje nok så mange varme hænder og nok så mange ressourcer – det gør først for alvor en forskel, når arbejdet giver mening.

De små arbejdspladser er bedst
Ser vi i stedet på, hvem der er bedst til at skabe mening i beslutninger og forandringer, så får vi samtidigt et pejlemærke om løsningen. Det er nemlig de små arbejdspladser med under 10 ansatte, der udmærker sig som højdespringere, når det gælder om at skabe organisatorisk mening.

På små arbejdspladser er kommandovejen ofte tydelig. Man ved hvem, der træffer beslutningerne. Afstanden fra tanke til handling er kort. Som medarbejder bliver man nemmere hørt. På dette punkt er der meget at lære af de små arbejdspladser.

Det handler om ledelse
Når det drejer sig om at skabe mening i beslutninger og forandringer, så er opgaven først og fremmest placeret hos ledelsen. I lyset af, hvor meget mening betyder for den enkeltes trivsel og evne til at udføre et godt arbejde, så er det måske den vigtigste ledelsesopgave overhovedet.

Det er særligt de offentlige ledere, der er udfordret. Det er ikke underligt i organisationer, der er politisk styrede, og hvor der kan være langt fra en politisk beslutning i folketinget, regionsrådet eller byrådet og ned til den enkelte medarbejders dagligdag.

Det er imidlertid vigtigt at anerkende den betydning, mening i arbejdet har. Et fortsat fokus på god velfærd handler ikke kun om økonomi og politiske reformer. Det handler i høj grad om at skabe mening i arbejdet.