19 apr

Foredrag om arkitekturpsykologi og helende arkitektur

Forskningens Døgn

Gratis foredrag i anledning af Forskningens Døgn
Tirsdag d. 26. april kl. 9 – 10:30
Auditoriet i Forskningens Hus, Sdr. Skovvej 15, Aalborg
Tilmelding til mads@wice.dk.

 

Arkitekturen og de fysiske omgivelser har en betydning for, hvordan vi har det.

Den viden bruges, når der bygges supersygehuse. I foredraget kan du lære mere om helende arkitektur og få viden om, hvordan de fysiske omgivelser kan understøtte behandlingen.

Arkitekturpsykologien beskæftiger sig med, hvordan de fysiske omgivelser påvirker mennesker, og kan bl.a. bruges til at forstå, hvordan arkitektur, rum og omgivelser
kan bruges til at understøtte behandling, smertelindring og følelsen af tryghed.

Helende arkitektur og arkitekturpsykologi er i de senere år blevet et væsentligt forskningsområde i takt med, at der både i Danmark og udlandet er et stort boom i
byggeriet af nye sygehuse.

I foredraget får du en introduktion til området, og du vil møde konkrete cases, hvor arkitekturpsykologien har gjort en forskel. Samtidigt får du et indblik i den nyeste
forskning på feltet.

Sanne Daugaard, sociolog og projektleder på Tryghedsskabende patientstue fortæller om de nyeste resultater med arbejdet med helende arkitektur på Akutmodtagelsen ved Aalborg Universitetshospital.

Mads Lindholm, erhvervspsykolog og ph.d. i strategisk indretning, fortæller om den nyeste forskning inden for arkitekturpsykologi og helende arkitektur.

01 okt

Derfor snød VW

Oktober 2015

Forudsætningen for den strategiske løgn er en urealistisk stor selvopfattelse. Man skal så at sige mene, at man selv er så meget bedre, klogere, smartere end resten af verden, at man kan lyve uden at andre opdager det – fordi andre er for dumme til at se det.

Det er blevet kaldt den største erhvervsskandale i efterkrigstidens Tyskland. VW-fabrikkerne er grebet i gement fusk. De har løjet med tallene – eller rettere sagt: De har programmeret bilerne til at lyve, når de bliver testet.

Teknisk set er det avanceret gjort, men i et psykologisk og ledelsesmæssigt perspektiv er det ikke teknikken, der er interessant, men derimod løgnen som fænomen. Løgnen er en så fast del af menneskelivet, at den endda er nævnt i de 10 bud: Du må ikke lyve!

Af erfaring ved vi dog, at mennesker gang på gang bryder buddet, og på det interpersonelle plan har vi mange metoder til at opdage løgnen. En enkelt søgning på Google giver råd og vink om alt fra kropssprog til sætningsindhold for at få værktøjer til at gribe andre i løgnen – eller for at mestre løgnens kunst, alt efter formål!

Men hvad stiller man op, når virksomheder lyver? Og hvorfor gør de det overhovedet?

Mennesker og virksomheder lyver
Virksomheder består af mennesker, og mennesker lyver. Eller rettere sagt: Vi skaber sandheden, så den får os til at fremstå i det bedste lys. Det er et menneskeligt træk, og balancen mellem den pudsede sandhed og den deciderede løgn kan være hårfin. Den hvide løgn kender vi alle, men den psykopatiske virkelighedsfordrejning hvor alt fra jobsituation til helbred kan gøres til genstand for opspind, vil de fleste tage afstand fra.

Tilsvarende er der forskellige gradueringer, når det drejer sig om virksomheders forhold til sandhed. For løgnen er noget, der er decideret usandt – men at afgøre, hvad der er løgn, kræver at man ved, hvad sandheden er:

  • Anprisninger er et begreb, som anvendes i markedsføringsjuraen som udtryk for, at man godt må pudse sandheden lidt, så længe det bare er åbenlyst. VW må fx godt sige: – Vi laver verdens bedste biler.
  • Forkerte oplysninger er løgn, der oftest er sket i god tro. Det kan være produktegenskaber, der siden viser sig at være forkerte. Det vil vi sjældent kalde løgn, men måske snarere hændeligt uheld i en verden, hvor man ikke kan vide alt.
  • Usandheder er det samme som løgn, og bliver som regel korrigeret, når de opdages. Måske har en sælger været for langt fremme i skoene i fortællingen om virksomhedens fortræffeligheder. Måske er der blevet fortalt en forkert historie eller forkerte fakta.
  • Strategisk løgn er løgn, der er initieret af ledelsen og som bruges aktivt i et strategisk perspektiv dvs. for at opnå virksomhedens mål – i VW’s tilfælde at fremstå miljøeffektiv.

Strategisk løgn kræver for stort ego
Sædvanligvis vil såvel mennesker som virksomheder have en indbygget moral, der gør, at løgnen ikke erstatter sandheden, men bliver en slags undtagelsestilstand, måske ofte endda blot et uheld.

Lystløgneren har så meget uorden i sit moralske kompas, at løgnen bliver et gyldigt alternativ til sandheden. Og psykopaten kan være så indrullet i sin egen opfattelse af virkelighed og sandhed, at han ikke engang selv kan skelne – løgnen bliver med andre ord en slags sandhed.

Det er imidlertid hverken dårlig moral eller psykopati, der er på spil hos den, der bruger løgnen strategisk. Forudsætningen for den strategiske løgn er i stedet en urealistisk stor selvopfattelse. Man skal så at sige mene, at man selv er så meget bedre, klogere, smartere end resten af verden, at man kan lyve uden at andre opdager det – fordi andre er for dumme til at se det.

Det kan ske hos mennesker, der har et overdrevet ego – eller hos virksomheder, der har det. VW-koncernen kan med andre ord være blevet så stor, magtfuld og selvglad, at man har antaget, at man kunne producere en sandhed, som ingen andre ville opdage var forkert. Måske viser det sig, at andre i branchen – eller hele branchen – har fusket på samme måde, men i så fald vil konklusionen være den samme: At branchen har for stort ego.

Gode relationer værner mod løgnen
Risikoen findes i alle organisationer, men de fleste undgår strategisk løgn, fordi det daglige spil i markedet gør, at selvopfattelsen hele tiden bliver kalibreret. Man ved med andre ord godt, at man måske nok er dygtig, men at andre også er det – og at man vil blive grebet i at fuske, hvis man gør det.

Det er når relationerne til andre bliver indskrænkede, at risikoen for strategisk løgn opstår. Når ledelsen lukker sig om sig selv og bekræfter sig selv i sandheden. Eller når organisationen bliver så stor, at den ser sig selv som uovervindelig.

Globaliseringen har skabt multinationale selskaber, som både i struktur og kompleksitet er vokset til en størrelse, hvor risikoen for strategisk løgn er til stede. Derfor er det vigtigt, at fx EU og andre myndigheder forsøger at sikre fortsat konkurrence – for konkurrence er ensbetydende med relationer mellem selskaber. Gode relationer skærper både virkeligheds- og selvopfattelsen og er den måske sikring imod strategisk løgn.

09 sep

Derfor går astronauter ikke ned med stress

September 2015

Den danske astronaut Andreas Mogensens tur til rummet har skabt store forventninger til, hvad den danske rumindustri kan udvikle sig til i de kommende år. Turen skal samtidigt inspirere elever og studerende til at interessere sig endnu mere for de naturvidenskabelige fag.

Men det er ikke kun naturvidenskab, der kan lade sig inspirere af rumrejser. Psykologien spiller en stor rolle for, at det overhovedet er muligt at sende mennesker ud i rummet. Og der er læring og inspiration at hente direkte fra rumrejsen og ind i dagligdagen.

Astronaut

Mange kæmper i det daglige med stress, og man kan undre sig over, hvorfor astronauter ikke går ned med stress. Tanken om at sætte sig i en kapsel oven på en flammende raket burde kunne stresse de fleste! Men en astronaut, der pludselig får et angstanfald eller et stress-sammenbrud er en trussel ikke bare for sig selv men for hele missionen, og derfor er det vigtigt, at have fokus på astronauternes psykiske velbefindende.

Der er tre områder, der er særligt vigtige i den retning:

  • Trænet som team
    Det er ikke tre individer, men et team, der sendes afsted. Hvis én var blevet syg inden afrejsen, var hele teamet blevet erstattet af et backup-team, som stod klar til at tage over. Alle opgaver, procedurer og træning er foretaget i teamet. De er på forhånd sammentømret igennem lange forberedelser, og både socialt og fagligt kender de hinanden. Teamdannelse er hele grundstenen i den måde, rumrejsen er organiseret på. Den sociale og faglige støtte, der ligger i teamet, er en af de vigtigste parametre for at håndtere stress.
  • Viden skaber mestring
    Astronauters lange uddannelsesforløb handler om at give dem stor indsigt og stor viden, så de er i stand til at håndtere både forudsete og uforudsete situationer. Stort kendskab til opgaven, til rejsen og til teknologien er en vigtig forudsætningen for at føle, at man mestrer sin situation. At kende til både muligheder og de risici, der ligger i rejsen, hjælper til at skabe en følelse af kontrol og mestring, og det er en forudsætning for at kunne handle godt og effektivt i pressede situationer.
  • Mening med arbejdet
    Oplevelsen af, at arbejdet som astronaut giver mening, er centralt for at man vil udsætte sig selv for den risiko, der er ved jobbet. Et lille skridt for et menneske, men et stort skridt for menneskeheden blev der sagt efter den første månerejse, og fascinationen af rumrejserne er ikke blevet mindre siden. Følelsen af mening skabes igennem opmærksomhed og anerkendelse og igennem oplevelsen af, at arbejdet skaber resultater, der gør en forskel.

Social støtte, mestring og oplevelsen af mening er tre af de vigtigste faktorer for at håndtere stort pres – og dermed for at undgå at gå ned med stress. Og det gælder i øvrigt ikke kun for astronauter!

Kontakt WICE, hvis du vil vide mere om, hvordan du kan arbejde med stresshåndtering i din organisation.

19 aug

Back to work

WorkingFerien er slut. Foran ligger en ny arbejdssæson. Der er lang tid til næste ferie, så det er vigtigt, at holde balancen og bruge sommerens energi på at få en god start på den nye periode.

WICE holder i disse uger ”Back to work”-seminarer på en række arbejdspladser. Her er 4 af de vigtigste temaer som du kan bruge som inspiration til at vende godt tilbage til arbejdet.

Kom i stemning
Du kender det fra koncerter: Orkesteret starter med stemme. Én slår kammertonen an og de øvrige lytter og tuner ind, for at der kan skabes harmoni. Når vi i ferien har været væk fra kollegaer og arbejdsplads, så er det vigtigt at komme i stemning igen for at finde fælles retning og undgå misforståelser og konflikter. Brug tid på at tale med kollegaer om ferien, der er gået, og om forventningerne til den nye arbejdssæson. Tal og lyt. Tag jer tid til det. Slå hinandens strenge an.

Tjek vanerne
I ferien kommer man på afstand af hverdagen og vanerne. Når man vender tilbage igen, er det en god anledning til at lave et serviceeftersyn af sine vaner og systemer. Har du bunker liggende, som trænger til oprydning? Bruger du rutiner og systemer, som tager mere tid end de gavner? Forestil dig, at det er din første dag på arbejdspladsen. Hvad ville du lægge mærke til, hvis du var på din arbejdsplads for første gang? Hvad undrer du dig over? Hvad kunne være anderledes og bedre?

Hold balancen
Efteråret er langt, og der er længe til næste ferie. Du skal være langtidsfrisk, og det er du kun, hvis du kan holde balancen og navigere i de opgaver, ønsker og krav, du er en del af. Læg mærke til, hvad der giver dig energi. Sørg for, at du har pusterum i kalenderen med ting, du kan glæde dig til og som bygger dig op. Thøger Seidenfaden kaldte det honningdepoter – små steder med mental honning, som kan forsøde hverdagen, hvis efterårsmørket banker på.

Kend målet
Indbakken er sikkert fuld. To-do-listen måske også. Opgaver og opringninger begynder igen. Hverdagen banker på, og nogle gange fortoner de store mål sig. Tiden efter ferien er en god anledning til at overveje, hvilke mål, der skal nås i den næste arbejdsperiode. Hvad er vigtigt at nå inden efterårsferien eller inden jul? Hvad er din vigtigste opgave? Og hvad skal der til, for at du lykkes? Diskuter mål og succeskriterier med dig selv og dit team, og husk at fejre når I lykkes.