I perioden op til et kommunalvalg er der naturligt stor fokus på, hvordan man bliver byrådsmedlem.
Men hvordan er det at være kommunalpolitiker? Hvordan opleves arbejdspresset? Og hvordan får man det politiske liv til at harmonere med sit øvrige liv?
Det undersøger WICE i rapporten Trivsel og balance i byrådsarbejdet, som baserer sig på interviews og stikprøveundersøgelser blandt mere end 30 byrådsmedlemmer i landets 4 største kommuner og derudover trækker på den tilgængelige litteratur på feltet.
Oplever tidspres – men også godt kollegaskab
Rapporten viser, at tidsforbruget som kommunalpolitiker er steget markant over de seneste år. En del byrådsmedlemmer trives med arbejdspresset. Men for en stor gruppe er arbejdsmængden vanskelig at forene med det øvrige liv – det gælder særligt de yngre medlemmer og de kvindelige lokalpolitikere.
For den enkelte politiker skaber det en udfordring i forhold til trivsel og balance. Men i et demokratisk perspektiv er det ligeledes problematisk, fordi tidsforbrug og arbejdspres ser ud til at afholde nogle grupper fra at deltage i det politiske liv. Fx er blot 30% af byrådsmedlemmerne kvinder.
Selvom presset er stort, vælger mange kommunalpolitikere at genopstille – 84% ved valget i 2017. Rapporten peger på, at det bl.a. skyldes en stor oplevelse af kollegial støtte internt i byrådene.
Rapporten konkluderer at:
- Tidsforbruget for byrådsmedlemmerne er stigende. Det er særligt et problem ifht.
yngre medlemmer og kvinder. Andre grupper i byrådet trives med arbejdspresset.
- Byrådsmedlemmerne er mere stressede end gennemsnittet. En relativt stor gruppe
af byrådsmedlemmerne oplever sig konstant stressede.
- Den kollegiale støtte blandt byrådsmedlemmerne er stor, og det er en væsentlig
faktor ift. at forebygge og undgå stress.
- Mange byrådsmedlemmer oplever at gå på kompromis med sig selv, og det
beskrives som et problem, der må formodes at ligge udover det forventelige
kompromis, der ligger i det politiske arbejde.
- Trivslen er vigtig for demokratiet, fordi et for stort tidsforbrug kan være en barriere
ift. rekrutteringen af nye kandidater og er dermed et problem for det repræsentative
demokrati.
Anbefalinger
Rapporten peger på, at det stigende tidsforbrug er et problem, der ikke kun rammer det enkelte byrådsmedlem, men også demokratiet som sådan, fordi det begrænser visse grupper i at blive politisk aktive. Rapporten peger på en række konkrete anbefalinger, bl.a.:
- At der samfundsmæssigt sættes øget fokus på det kommunalpolitiske for at skabe
øget forståelse for byrådsmedlemmernes indsats og udfordringer.
- At der kommunalt skabes bedre arbejdsvilkår for byrådene, herunder en reduktion i
tidsforbruget fx igennem bedre mødeplanlægning, samt at der etableres et beredskab for de, der rammes af mistrivsel og stress.
- At det enkelte byrådsmedlem på individuelt plan træner sin evne til prioritering,
søger støtte i de sociale relationer både i og uden for byrådet – og om muligt skaber
politik-fri zoner.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er forfattet af Mads Lindholm, erhvervspsykolog, ph.d., og bygger på data og research foretaget i samarbejde med Nadja Lagoni Holst, Maja Lausten og Maria Louise
Pedersen, alle stud. psych. Rapporten er blevet til uden ekstern finansiering eller nogen form for tilknytning til politiske interesser.
Rapporten må citeres frit med tydelig kildeangivelse.
Vil du vide mere
Vil du videre mere om rappporten er du velkommen til at kontakte:
Mads Lindholm
erhvervspsykolog, ph.d., partner i WICE
mads@wice.dk, tlf. 40 44 48 44