Akutmodtagelsen på Aalborg Universitetssygehus har indrettet en patientstue, der er særligt designet til børn og / eller ængstelige patienter. Rummet er indrettet ud fra den nyeste forskning om hvordan de fysiske omgivelser kan understøtte behandlingen og er blevet til i et samarbejde mellem bl.a. Region Nord, Idéklinikken, Philips og WICE.
WICE har bidraget med rådgivning og udvikling inden for arkitekturpsykologi og helende arkitektur. Her kan du lære mere om rummets indretning og om principperne bag.
Boom i sygehusbyggeri
I de senere år er der igangsat store byggerier af nye sygehuse både i Danmark og mange andre steder i verden. Det har skabt en interesse for, hvordan sygehuse indrettes bedst muligt.
Den gode indretning tager højde for effektive arbejdsgange, hygiejnevenlige materialer, nemme adgangsforhold. Men i de senere år er der også kommet fokus på indretningens mere psykologiske dimensioner. Forskning har fx vist, at dagslys er vigtigt for at reducere stress både hos patienter og personale.
Farver, lys, lyd og sygehusets design kan på den måde være med til at understøtte behandlingen. Igennem en god indretning kan der skabes mere effektive sygehuse og sygehuse, der er bedre at befinde sig i både for personale og patienter.
Rum, der understøtter behandlingen
I 2007 udgav lægen Lars Heslet og arkitekten Kim Dirckinck-Holmfeld bogen Sansernes hospital. Her beskrev de en vision for et fremtidigt hospital, hvis det skulle bygges ud fra den viden, som fandt i de senere års forskning.
Bogen introducerer begreber som helende arkitektur og evidensbaseret design. Idéen er, at design ikke blot skal bero på æstetik og arkitekters erfaringer, men at godt sygehusdesign bygger på forskning og på evidens – ligesom al anden behandling på sygehuset.
I dag findes der flere tusinde forskningsartikler, der beskæftiger sig med sygehusindretning. Idealet er, at hvis man indretter efter de bedste principper, så kan arkitekturen og indretningen være med til at understøtte behandlingen.
Mindre klinisk udtryk
Når man går ind i det nye behandlerrum, vil man se, at farver, materiale og indretning er anderledes, end i andre tilsvarende rum. Bagvæggen består af et naturbillede. På en væg er udstyr integreret i et panel af træ. Der er opsat en skærm, der kan vise forskellige film og temaer. Der findes en sofa, som enten kan bruges af pårørende eller kan anvendes til lettere undersøgelser.
Det kliniske udtryk er gjort mindre, og i stedet møder man omgivelser og elementer, der virker mere velkendte. Selvom et behandlerrum skal være effektivt, kan der alligevel integreres hjemlige elementer – her i form af billeder, farver og materialer – der giver en oplevelse af velkendte omgivelser.
De hvide vægge og blændede vinduer er erstattet af skærme og billeder og slanger og udstyr er så vidt muligt gemt væk.
Design, der skaber tryghed
Det nye behandlerrum på akutmodtagelsen er indrettet med særlig henblik på børn og / eller ængstelige patienter. Derfor har indretningen haft til formål at skabe mest mulig tryghed.
Tryghed kan opnås på mange måder, men handler bl.a. om en følelse af, at man ved, hvad der skal ske og at man kan påvirke sin situation (følelsen af kontrol). Det handler også om, at ens pårørende er til stede og kan give støtte om omsorg (social support). Og endelig kan man skabe tryghed igennem andre sanseindtryk fx udsigt, kunst, adgang til TV osv. (positiv distraktion).
Når de tre elementer – følelsen af kontrol, den sociale support og den positive distraktion – indgår i indretningen, taler man om understøttende design, fordi indretningen understøtter øget tryghed og nedbringer patienternes oplevelse af stress.
Følelsen af kontrol
At opleve kontrol handler om at føle, at man kan påvirke den situation, man er i. Det kan være svært, når man er skadet og har ondt, og derfor kan små ting være væsentlige, fx at kunne justere lyset.
Muligheden for at vælge film og temaer kan være med til at skabe en oplevelse af at kunne påvirke de fysiske omgivelser, man befinder sig i. Samtidigt kan indretningens hjemlige elementer i form af farver og materialer betyde, at man føler sig mere tilpas og mindre løsrevet fra ens normale situation.
Pladsen til pårørende er samtidigt med til at give en følelse af, at man kan tage rummet til sig og gøre det til sit eget i den tid, man opholder sig der.
Distraktion
Positiv distraktion handler om, at opleve indtryk, der fjerner fokus fra skaden og smerten. Særligt for børn har det en stor betydning, at man kan blive afledt fra det ubehagelige.
Kunst eller billeder af natur har vist sig at være en god måde at skabe distraktion. Derfor er bagvæggen på det nye behandlerrum et stort naturbillede. Samtidigt giver skærmen på væggen mulighed for at se film og vælge temaer, der kan give andre oplevelser og sanseindtryk.
Den positive distraktion handler også om at fjerne ubehagelige sanseindtryk. Derfor er rummets kliniske præg forsøgt dæmpet bl.a. ved at fjerne udstyr, slanger og lign.
Plads til pårørende
De pårørende spiller en stor rolle for patientens oplevelse af tryghed. Alligevel er der ofte dårlig plads til pårørende. Det har det nye behandlerrum forsøgt at ændre med en sofa, der giver mulighed for både at sidde og ligge.
Intentionen er at integrere en plads til de pårørende i stuens indretning, så selve designet er med til at understøtte de pårørendes betydning.
Sofaen kan også bruges til lettere undersøgelser, og derfor er der i sofaens ene side et sted for udstyr og materialer, så det er skjult for patienter og pårørende, men nemt at finde for personalet.
Vil du vide mere
Hvis du vil lære mere om helende arkitektur og principperne bag indretningen af det nye behandlerrum på akutmodtagelsen, så findes der en lang række artikler, bøger og rapporter.
Du kan fx læse rapporten Tryghedsskabende skadestue i et arkitekturpsykologisk perspektiv, der er blevet udarbejdet i forbindelse med indretningen af det nye behandlerrum. Du kan få den ved at kontakte Mads Lindholm, tlf. 40 44 48 44, mads@wice.dk.