Venterum

Fremtidens venterum – fra venterum til værerum

Arkitekturpsykologi i venterummet kan skabe bedre patientoplevelser. Læs her om, hvordan Idéklinikken ved Region Nordjylland, Arkitekturklinikken og WICE har arbejdet med fremtidens venterum.

 

Plan for det nye venterumFremtidens sygehus bygger på flere ambulante behandlinger og færre længerevarende indlæggelser. Det er en af præmisserne for byggeriet af supersygehusene, og det stiller nye og anderledes krav til den fysiske indretning af sygehuset.

Et af de rum, der ændrer betydning og funktion, er venterummet. Hvor det traditionelle sygehus har patientstuen som et centralt omdrejningspunkt, vil såvel fremtidens sygehus som fremtidens patient i høj grad have venterummet som det fysiske fixpunkt på hospitalet.

Venterum, gangarealer og lobbyer bliver ikke kun steder, man opholder sig inden undersøgelsen, men også steder, hvor man tilbringer tid med pårørende, forbereder sig på undersøgelse eller konsultation og efterfølgende bearbejder de informationer og beskeder, man har fået.

Samtidigt betyder et stigende antal ambulante behandlinger, at behovet for effektivt at kunne finde vej på sygehuset intensiveres. Her bliver det afgørende, at gangarealer, lobbyer og lign. kommunikerer effektivt og klart, så de ofte komplekse bygninger gøres mest muligt tilgængelige for brugerne.

 

Case: Fra venterum til værerum

Det oprindelige venterum virkede forsømt og passiverende.

Det oprindelige venterum virkede forsømt og passiverende.

Akutmodtagelsen ved Aalborg Universitetshospital har sat fokus på fremtidens venterum i et samarbejde mellem Idéklinikken ved Region Nord, Arkitekturklinikken og WICE. Baggrunden for arbejdet var en række patientklager, hvor lang ventetid og oplevelsen af utryghed var et fællestræk.

Hvor selve ventetiden på en akutmodtagelse kan være vanskelig at løse, så kan patientoplevelsen i venterummet være en væsentlig faktor for både patienternes smerteoplevelse og samarbejde med personalet.

Arbejdet med at forbedre venterummet blev indledt med en arkitekturpsykologisk undersøgelse, der byggede på en gennemgang af patientklager, interviews og observationsstudier. Disse data blev analyseret ud fra arkitekturpsykologisk teori og forskning, og førte til udarbejdelsen af rapporterne Arkitekturpsykologisk undersøgelse af skadestuen på Aalborg Sygehus Syd og Fra venterum til værerum – skitseforslag til forbedring af de fysiske rammer i venterummet, som har dannet baggrund for forslag til en forbedring i venterummet, der er videnskabeligt funderet.

Analysen af venterummet pegede bl.a. på følgende problemstillinger:

  • Forskel på oplevet ventetid og faktisk ventetid
    Tiden i et venterum er kendetegnet ved, at man fysisk er til stede, men mentalt er fraværende. Man venter på en fremtidig begivenhed, som man ikke nødvendigvis ved, hvad er eller hvornår finder sted. Den faktiske ventetid målt i minutter og timer står i kontrast til den oplevede ventetid, der oftest føles længere. På akutmodtagelsen er ventetiden ofte ledsaget af smerte og utryghed. Samtidig ved man ofte ikke, hvor langt man er i køen, fordi andre patienter, hvis tilstand vurderes som alvorligere, kan komme til før en selv. En reduktion i den faktiske ventetid vil med andre ord ikke nødvendigvis forbedre oplevelsen. Det kræver, at fokus også rettes imod den oplevede ventetid og den utryghed, der knytter sig hertil.
  • Lav kontrol giver lavt aktivitetsniveau
    Det, ikke at vide, hvor lang tid man skal vente, skaber en følelse af kontroltab. Man mister følelsen af, at kunne påvirke situationen, og vælger ofte helt at undlade at handle. Det medfører, at aktivitetsniveauet i venterummet er meget lavt. Når man som patient og pårørende tager plads i venterummet, bliver man der og forholder sig i udpræget grad passivt. Det kan fx ses ved, at der i venterummet er meget få brugsspor. Basale ting som toiletbesøg og madindkøb undlades, fordi man ikke ønsker at risikere at miste sin plads i køen, og med en ventetid, der ofte kan vare timer, betyder det et stigende ubehag. Undersøgelsen pegede på, at passiviteten ofte betyder en forværring for patients oplevelse, smerteniveau, humør og samarbejdsvilje. Hvor målet kunne være, at opholdet i venterummet i det mindste ikke forværrede patientens tilstand, så blev venterummet med andre ord en negativ faktor i forhold til behandlingen og lindringen.
  • Ingenmandsland
    Venterummet blev karakteriseret som et ”ingenmandsland”. Det føltes løsrevet og var vanskeligt at orientere sig ud fra. Konkret betød det, at det for både patienter og pårørende var vanskeligt at finde venterummet og at finde videre derfra igen. Det medførte frustration og at det ofte var nødvendigt at spørge om vej, hvilket betød mange unødige afbrydelser for personalet. Skiltning og symboler var ofte ulogiske og tog ikke hensyn til, at man som patient og pårørende er følelsesmæssigt påvirket, når man er i venterummet. I den situation er det vanskeligere at afkode symboler.

Designkriterier

Plan for venterummet.

Plan for venterummet.

Den arkitekturpsykologiske analyse af venterummet havde som formål at skabe konkrete forbedringer af rummet, der kunne medvirke til en øget oplevelse af tryghed for patienterne. Derfor blev undersøgelsens konklusioner omsat til en række designkriterier, som et forslag til en ny indretning af venterummet kunne bygge på. Her tre eksempler:

  • Handlemuligheder og zoner
    Før: Indretningen i det bestående venterum bestod af identiske stole, som gav ringe muligheder for bevægelse. Det er uhensigtsmæssigt, når ventetiden er lang og kan strække sig over forskellige tider på døgnet. Derudover kan behovet i venterummet være forskelligt alt efter alder, smerteniveau, om man har pårørende med etc.
    Nu: En måde, hvorpå den fysiske indretning kan være med til at understøtte flere handlemuligheder, kan være en opdeling af venterummet i zoner, der tilgodeser forskellige behov for aktivitet. En zone med caféborde kan tilgodese behovet for nærhed med pårørende. Et sofahjørne kan give mulighed for at sove, hvis ventetiden strækker sig over natten. Samtidigt kan der placeres blade, tv-skærme og ladestationer til mobiltelefoner.
  • Identitet og stedslighed
    Før: I det bestående venterum var vinduerne blændet af, fordi de vendte direkte ud mod ambulancegangen, hvilket ville give direkte udsigt til tilskadekommende patienter. Den manglende udsigt var medvirkende til en følelse af ”ingenmandsland” i rummet, fordi man nemt mister orienteringen.
    Nu: En fornyet udsmykning af venterummet består i, at vinduer i stedet blændes af med fotostater af den omkringliggende udsigt. Sygehuset er placeret i nærheden af en skov, og billeder fra skoven og markante bygninger i området er med til at skabe en følelse af udsyn. Naturbilleder har en lindrende virkning, og ved at bruge motiver fra området tilføres rummet samtidig identitet og stedslighed.
  • Tydelighed og overskuelighedEt gult skilt med teksten "Følg blå streg" skaber unødig forvirring.
    Før
    : Skiltning og wayfindingssystemer i det bestående venterum var svære at afkode og utydelig i farvevalg. Fx stod der på et gult skilt ”Følg blå streg”, mens et blåt skilt skrev ”Følg grøn streg”.
    Nu: På baggrund af undersøgelsen blev der indført nye og tydeligere skilte, som med klare typer og ensartede farvekoder har gjort det nemmere at navigere. I selve rummet har en klar zoneopdeling været med til at tydeliggøre rummets funktion og muligheder.

 

Det nye venterum

Plan for det nye venterum

Plan for det nye venterum.

Som opsummering på undersøgelsen og som konkretisering af venterummets muligheder, er der lavet en skitse, der på baggrunde af den arkitekturpsykologiske analyse omsætter designkriterierne til konkrete forbedringer og forandringer i rummet.

Det har været et vigtigt aspekt, at løsningerne skulle være økonomisk overskuelige, og at de ikke nødvendigvis skulle implementeres på én gang. Således er skitsen blevet anvendt som en plan for, hvordan venterummet skal forandres over tid.

Alle tiltag er ikke gennemført på én gang, men som trinvise forbedringer i takt med, at tid og ressourcer gav mulighed for det. De valgte løsninger er økonomisk overskuelige, og en del af dem har kunnet implementeres ved at genanvende bestående interiør.

 

Vil du vide mere

Vil du videre mere om arbejdet eller om fremtidens venterum er du velkommen til at kontakte:

Mads Lindholm
erhvervspsykolog, ph.d., partner i WICE
mads@wice.dk, tlf. 40 44 48 44

Cecilie Breinholm Christensen
arkitekt, M.Sc., PhD-stud., indehaver af Arkitekturklinikken
cebrei@gmail.com, tlf. 23 90 51 76.