Young Leaders

Vi lever i en foranderlig verden med nye udfordringer, og det stiller krav til god ledelse.

Som en ny generation af ledere kan forståelsen af det gode lederskab være udfordrende – for hvad er god ledelse egentlig? Og hvordan bliver du selv en god leder?

Young Leaders er et workshop-forløb for unge ledere i det tidlige lederskab, hvor du i fællesskab med andre unge ledere får mulighed for at hente inspiration og få nye perspektiver på din lederrolle.

 

Gennem forløbet bliver du klædt på til at være en bedre leder, der hvor du er. Forløbet bygger på aktuel forskning inden for psykologi og ledelse.

Tilbuddet henvender sig til unge ledere i non-profit organisationer.

Forløbet består af workshops fordelt over fire aftener i foråret 2018 og faciliteres af:

 

Annemette Sørensen, stud. psych. ved Aalborg Universitet. Annemette specialiserer sig i coaching og udvikling af den enkeltes kompetencer.

Mille Nielsen, stud. psych. ved Aalborg Universitet. Mille specialiserer sig i det gode lederskab og coaching.

Sofia Nelzén, stud. psych. ved Aalborg Universitet. Sofia specialiserer sig i empati- og lederskabsudvikling.

Forløbet udbydes i samarbejde med WICE. Hør nærmere hos Mads Lindholm, erhvervspsykolog, ph.d., mads@wice.dk, tlf. 40 44 48 44.