Derfor går astronauter ikke ned med stress
September 2015
Den danske astronaut Andreas Mogensens tur til rummet har skabt store forventninger til, hvad den danske rumindustri kan udvikle sig til i de kommende år. Turen skal samtidigt inspirere elever og studerende til at interessere sig endnu mere for de naturvidenskabelige fag.
Men det er ikke kun naturvidenskab, der kan lade sig inspirere af rumrejser. Psykologien spiller en stor rolle for, at det overhovedet er muligt at sende mennesker ud i rummet. Og der er læring og inspiration at hente direkte fra rumrejsen og ind i dagligdagen.
Mange kæmper i det daglige med stress, og man kan undre sig over, hvorfor astronauter ikke går ned med stress. Tanken om at sætte sig i en kapsel oven på en flammende raket burde kunne stresse de fleste! Men en astronaut, der pludselig får et angstanfald eller et stress-sammenbrud er en trussel ikke bare for sig selv men for hele missionen, og derfor er det vigtigt, at have fokus på astronauternes psykiske velbefindende.
Der er tre områder, der er særligt vigtige i den retning:
- Trænet som team
Det er ikke tre individer, men et team, der sendes afsted. Hvis én var blevet syg inden afrejsen, var hele teamet blevet erstattet af et backup-team, som stod klar til at tage over. Alle opgaver, procedurer og træning er foretaget i teamet. De er på forhånd sammentømret igennem lange forberedelser, og både socialt og fagligt kender de hinanden. Teamdannelse er hele grundstenen i den måde, rumrejsen er organiseret på. Den sociale og faglige støtte, der ligger i teamet, er en af de vigtigste parametre for at håndtere stress.
- Viden skaber mestring
Astronauters lange uddannelsesforløb handler om at give dem stor indsigt og stor viden, så de er i stand til at håndtere både forudsete og uforudsete situationer. Stort kendskab til opgaven, til rejsen og til teknologien er en vigtig forudsætningen for at føle, at man mestrer sin situation. At kende til både muligheder og de risici, der ligger i rejsen, hjælper til at skabe en følelse af kontrol og mestring, og det er en forudsætning for at kunne handle godt og effektivt i pressede situationer.
- Mening med arbejdet
Oplevelsen af, at arbejdet som astronaut giver mening, er centralt for at man vil udsætte sig selv for den risiko, der er ved jobbet. Et lille skridt for et menneske, men et stort skridt for menneskeheden blev der sagt efter den første månerejse, og fascinationen af rumrejserne er ikke blevet mindre siden. Følelsen af mening skabes igennem opmærksomhed og anerkendelse og igennem oplevelsen af, at arbejdet skaber resultater, der gør en forskel.
Social støtte, mestring og oplevelsen af mening er tre af de vigtigste faktorer for at håndtere stort pres – og dermed for at undgå at gå ned med stress. Og det gælder i øvrigt ikke kun for astronauter!
Kontakt WICE, hvis du vil vide mere om, hvordan du kan arbejde med stresshåndtering i din organisation.