19 apr

Foredrag om arkitekturpsykologi og helende arkitektur

Forskningens Døgn

Gratis foredrag i anledning af Forskningens Døgn
Tirsdag d. 26. april kl. 9 – 10:30
Auditoriet i Forskningens Hus, Sdr. Skovvej 15, Aalborg
Tilmelding til mads@wice.dk.

 

Arkitekturen og de fysiske omgivelser har en betydning for, hvordan vi har det.

Den viden bruges, når der bygges supersygehuse. I foredraget kan du lære mere om helende arkitektur og få viden om, hvordan de fysiske omgivelser kan understøtte behandlingen.

Arkitekturpsykologien beskæftiger sig med, hvordan de fysiske omgivelser påvirker mennesker, og kan bl.a. bruges til at forstå, hvordan arkitektur, rum og omgivelser
kan bruges til at understøtte behandling, smertelindring og følelsen af tryghed.

Helende arkitektur og arkitekturpsykologi er i de senere år blevet et væsentligt forskningsområde i takt med, at der både i Danmark og udlandet er et stort boom i
byggeriet af nye sygehuse.

I foredraget får du en introduktion til området, og du vil møde konkrete cases, hvor arkitekturpsykologien har gjort en forskel. Samtidigt får du et indblik i den nyeste
forskning på feltet.

Sanne Daugaard, sociolog og projektleder på Tryghedsskabende patientstue fortæller om de nyeste resultater med arbejdet med helende arkitektur på Akutmodtagelsen ved Aalborg Universitetshospital.

Mads Lindholm, erhvervspsykolog og ph.d. i strategisk indretning, fortæller om den nyeste forskning inden for arkitekturpsykologi og helende arkitektur.